Uddrivning på reberbane i Älvängen.

Skrevet av repslagerlærling Niclas Wathne

Produktionen af tov og reb har været kendt siden man i Ægypten for ca. 5000 år siden lagde tov af papyrus. Siden har teknologien indenfor rebslagning udviklet sig og specielt under den industrielle revolution, med introduktionen af maskinkræft, blev produktionen stærkt effektiviseret.

Uddrivningsteknikken som vi kender den i dag, blev først udviklet i England i sidste halvdel af 1700-tallet. Ideen var først og fremmest at effektivisere produktionen af tov, da de stadig voksende flåder i Europa behøvede tov til deres rig og vedligehold. Samtidig ville man gøre tovene stærkere. Til det formål introducerede man registerpladen

Registerpladen hvor garnerne finder sin plads

Med registerpladen kan man sortere garnerne i hver kordel. Dermed har garnene ikke samme længde, fordi de garner som ligger yderst har længere vej rundt omkredsen af kordelen. Til forskel har garnene i midten af kordelen kortere vej fra ende til anden. Tidligere teknologier (middelalderteknikken) er baseret på, at alle garner i kordelen er lige lange. De inderste garner har ikke lige lang vej som de yderste og ”krøller” dermed inde i kordelen. Kordelen, og dermed også det færdige tov, bliver derfor ikke lige så stærkt som hvis alle garner får lig belastning.

Uddrivningsteknikken introducerede også de store maskiner i rebslagningen, først baseret på damp og siden elektricitet. Der bliver i princippet brugt to forskellige maskiner til rebslagning efter uddrivningsteknikken; en stationær maskine med et antal roterende kroge og en mobil maskine, ligeledes med roterende kroge, men som også har påmonteret hjul, og mange gange også er placeret på skinner i gulvet

Den mobile maskine

Selve uddrivningsprocessen består af to stadier; først trækkes garnerne ud og rundes op til kordeler. Derefter slår man kordelerne sammen til det færdige tov. Älvängen i Sverige har værnet om deres reberbane siden den stoppede sin produktion i 1979. Rebslagerbygningen er over 200 meter lang og der er to reberbaner med uddrivermaskiner placeret i bygningens længde.

Der er fire forskellige stationer i uddrivningsprocessen. Garnerne der udgør grundstenen i tovet placeres på et spolestativ. Placeringen på spolestativet er ikke tilfældig, men er delt op efter hvor i registerpladen garnerne skal indsættes. Skal garnerne i den yderste del af registerpladen, placeres spolerne øverst eller nederst på spolestativet, mens garnerne til de inderste dele af registerpladen placeres på de midterste rækker af spolestativet.

Spolestativet

Fra spolestativet trækkes garnerne til registerpladen. Her fordeles garnerne i de forskellige lag og trækkes videre gennem et mundstykke som presser garnerne sammen inden de bliver samlet i en knude og trukket videre til næste station.

Garnerne bliver nu fæstnet på en af de roterende kroge på den mobile del af uddrivermaskinen. Det er denne maskine der trækker garnerne ud på den bestemte længde tovet skal blive. Når garnerne er fæstnet på den mobile del af uddrivermaskinen startes maskinen. Maskinen trækkes af en rem ned af skinnerne samtidig med at krogene roterer. Dermed rundes garnerne op til kordeler samtidig med at de bliver presset gennem mundstykket. På den måde bliver der holdt et konstant kraftig stræk på garnerne. Det er vigitg da naturmaterialer som hamp strækker sig under pres  og for ikke at det skal ske på det færdig slåede tov, må vi gøre det inden kordelerne bliver slået. Her sker det altså ”automatisk” når vi trækker garnerne ud og runder dem op til kordeler.

Længden maskinen skal køre ud på afgøres af længden på det færdigslåede tov. Da tovet krymper når kordelerne bliver slået sammen, skal kordelerne som hovedregel køres ud på tovets længde plus 20%.

Nu starter processen med at slå kordelerne til tov. De færdigt oprundede kordeler bliver kappet af makinen og sat på en pind på væggen. Når alle kordeler er oprundet bliver de sat på hver deres roterende krog, på den stationære maskine. Derefter skal kordelerne ”samles” i den anden ende af banen, ved den mobile maskine. Men inden de samles skal rebslageren være sikker på at de har samme længde og har fået samme spænd fra oprundingen. Selvom kordelerne er blevet trukket ud og rundet op på samme maskine, kan der være forskel specielt på længderne af kordelerne.

Hvis ikke kordelerne er lige lange vil det færdige tov blive svagere, da den længere kordel ikke vil trække den samme vægt som de andre kordeler. Kordelerne samles i en knude (hundsøje) og sættes tilbage på en krog, på den mobile del af uddrivermaskinen.

Ved den mobile del af maskinen hvor kordelerne er samlet skal vi montere en topvogn. Topvognen bliver sat på skinnerne foran maskinen, med retning mod den stationære maskine. Her skal toppen placeres imellem kordelerne for at kontrolere slåningen af tovet. Toppen og topvognen kører på skinnerne og følger tovet op mod den stationære maskine imens tovet bliver slået. Der kan være store kræfter i kordelerne, specielt ved store diminsioner (26mm eller derover), og derfor kan det være nødvendigt at bruge topvognen. Ved mindre diminsioner kan man holde toppen for hånd.

Nu startes den stationære maskine; krogene med de enkelte kordeler roterer samtidig med at krogen på den mobile del af maskinen kører den modsatte vej. Krogene skal rotere i samme tempo da der ellers vil opbygges en ubalance, spænd, i tovet.

Rotationen i krogene vil starte selve slåningen af kordelerne som vil lægge sig ind i hinanden og danne det færdige tov (billede F). Rebslageren må holde et konstant øje på tovet og dets slåning i forhold til den hastighed toppen bliver ført frem med. Går toppen for hurtigt eller for langsomt bliver tovet ujævnt slået.

Her bliver rebet til. Foto Evelyn Ansel

Når toppen når op til den stationære maskine bliver kordelerne taget af krogene og samlet i et nyt hundsøje. Men inden selve slåningen af tovet er færdig skal tovet balanceres. Selve processen med at slå tov påfører tovet en mængde spænd som må udlignes for ikke at tovet skal krølle sig sammen eller kinke ved brug. Tovet sættes tilbage på krogene og roteres nu modsat vej. Dette udligner balancen i spændet og gør tovet mere håndterligt.

Vores arbejde på reberbanen i Älvängen er i høj grad baseret på erfaringer fra 20 års arbejde med uddriving af tov. Det er en kontinuerlig process hvor vi hele tiden lærer nye aspekter ved rebslagningen, ikke mindst gennem at ”prøve og fejle”. En stor resource indenfor erfaring med uddrivning er rebslageren tilknyttet reberbanen i Älvängen, Bernt Larsson. Bernt har gjort et stort arbejde for at holde reberbanen i live, som en del af et museum siden 2003.

Det er altid en stor oplevelse at være på reberbanen i Älvängen. De historiske omgivelser, duften af tjære og de mange spændende erfaringer fra arbejdet med uddriving, skaber den perfekte ramme for at slå tov. Ikke mindst er den en fornøjelse at producere så store mængder med godt tov, som kan bruges af vores kunder.